Dag 7, lørdag den 14. juli, Town of 1770 - Lady Musgrave Island - Town

Op kl. 6 og spise en masse morgenmad. 7:30 var vi ved the Spirit of
1770s kontor og fik betalt for denne dags udskejelser, samt købt
vandtætte kamera. Derefter fik vi sat os godt til rette på soldækket
på katamaranen Spirit of 1770. Efter en blæssende og lidt kold sejltur
på halvanden time var vi ved lagunen ved Lady Musgrave
Island som er en lille ø i det aller sydligste af the Great Barrier
Reef. Katamaranen lagde nu til ved en stor platform, hvor vi skiftede
til mindre både med glas i bunde, som sejlede os helt ind til øen. Vi
så bl.a. grønne skildpadder på turen ind til øen. På øen mødte en
guide os og fortalte lidt om øen og det sære dyreliv. Vi så
bl.a. efterladte skildpadde æg og fik lov til at røre en
søpølse. Desværre var det strengt forbudt at tage sten, koraller,
muslinger og ligende med fra øen.

Tilbage på platformen spiste vi en lækker frokost. Derefter var vi en
halvtimes tur med en 'halv-undervandsbåd´. Her så vi endnu flere
skildpadder og kunne komme endnu tættere på korallerne og dets
dyreliv. Efter ubådsturen trak vi i snorkleudstyret og kastede os ud i
bølgerne. Vi kunne svømme helt tæt på korallerne og kunne næsten røre
ved alle de farvestrålende fisk. Det var dog strengt forbudt at røre
ved korallerne med mindre man var ved at drukne, så var det tilladt at
stille sig på dem. Efter en times snorkling blev vi nød til at kravle
op på platformen for at få lidt varme i kroppen igen. Her varmede vi
os med the og varm cacao. Efter at vi havde skiftet tøj, sejlede
katamaranen tilbage til Town of 1770, vi så et par pilkaner på
vejen. Tilbage i vores bungalowen gik vi på lækker restaurant og fik
top kvalitets mad.

No comments: