Dag 5, torsdag den 12. juli, Miriam Vale til Rockhampton.

Dagen begyndte med problemer. For at åbne vores bil skal vi bruge en
elektronisk nøgle der udsender et eller andet signal som bilen
genkender for derefter at åbne for centrallåsen. Desværre er der sket
et eller andet med denne elektroniske nøgle, så batteriet var blevet
fuldstændigt drænet. Vi kunne derfor ikke komme ind i vores bilen,
hvilket selvfølgelig var lidt kritisk. Heldigvis lå Miriam Vales
lokale værksted lige over for hotellet hvor vi sov, så Toke gik der over og
spurgte om de kunne hjælpe os. Jeg tror ikke de havde set en sådan
elektronisk nøgle til en bil før, i hvert fald havde de ikke det
rigtige batteri, men vi fik da i det mindste åbnet nøglen så vi kunne
se hvilket batteri vi skulle have fat i. Det viste sig at være et
lille 12 volts batteri af den slags man vist også bruger i nogle
kamera. Vi gik i den lokale købmand, men her havde de ikke det batteri
vi skulle bruge. Desparate som vi var, købte vi i stedet et 9 volts
batteri af den firkantede slags. Vi fik så pillet selve chipen ud af
den elektroniske nøgle, og kunne så forbinden den direkte med 9 volts
batteriet. Selvom der manglede nogle volt var der alligevel styrke nok
til at man kunne få åbnet for bilen hvis man stod med den elektroniske
nøgle helt tæt på forruden hvor modtageren til signalet er placeret.

Efter disse problemer kørte vi til Rockhampton hvor vi på en
tankstation fik købt den rigtige slags batteri til vores elektroniske
bilnøgle. Herefter spiste vi endnu en gang medbragt frokost i en park,
inden vi kørte lidt nordpå til Capricorn Caves. Capricorn Caves er et
system af imponerende kalkstenshuler. Vi så harperne, som er hule
stenrør, og katedralen, som er en kæmpe grotte som er blevet indrettet
som en kirke og hvor man kan blive gift hvis man skulle have lyst. Der
blev bl.a. spillet ´Amazing grace´, så vi kunne høre akustikken. Vi
gik ad Fat Man´s Missery, hvor vi alle fik udleveret et sterinlys,
Toke måtte gå sidelæns, da han har bredere skuldre end os andre. Vi
måtte også over et par hængebroer for at komme ud af hulerne, hvilket
ikke alle var helt så begejstret for. Hulerne er dannet af regnvand
der er strømmet ned gennem jorden og taget noget af jorden med sig. I
hulerne lever om sommeren flere tusind flagermus. Grunden til at de
hedder Capricorn Caves er at de ligger lige nord for the Tropic of
Capricorn (stenbukkens vendekreds). Så I nogle få uger om sommeren
omkring den 22. december står solen lodret over hulerne hver dag. I en
af hulerne er der en lodret kanal i loftet, så når solen står direkte
lodret over kanalen, stråler den ned i hulen og skulle efter signende
skabe et helt fantastisk lys i hulen, men det kunne vi selvfølgelig ikke selv
erfare.

Efter grotterne tog vi på vores vandrehjem, som var det usleste vi
endnu har set på turen. Der var et skab på værelset, og det var fuldt
af skrald og gammel mad. Man måtte egentlig ikke bruge sit eget
sengetøj, men vi gjorde det alligevel, da et enkelt tæppe ikke helt
kan holde en varm, når det kun er 10 grader. Turen gik nu på ben ned i
byen langs floden, hvor vi så på historiske bygninger. Rockhampton er
er Australiens kvæg-mekka, og man kan efter signede få de bedste
steaks i Australien. Vi satte derfor kursen mod restauranten Great
Western, som også har et ægte rodeo. Steakene var store, saftige og gode på
restauranten, og mens vi spiste kunne vi på storskærm se genudsendelse
fra rodeo konkurrencer. Det viste sig at de var optaget ´ude bag
ved´. Vi gik så ud bagved, hvor der var en hel arene og masser af
tilskuerpladser og hvor man sagtens kunne fornemme hvordan stemningen
er når der er stuvende fuldt af hujende tilskuere.