Dag 1, søndag den 8. juli, Newcastle-Aberdeen-Armidal.

Vi tog afsted hjemmefra kl. 10.30 efter en hæftig morgen hvor vi
febrilsk prøvede at tørre det sidste tøj, sende de sidste email og få
sendt en visum-ansøgning afsted før vi begav os afsted på vores
12-dage lange tur med kun sporadisk adgang til internettet. Vi var
ikke nået langt ud af Newcastle før vi så vores første flok kængurer
på en mark. Vi stoppede i Aberdeen for at handle ind og for at spise
frokost i bilen. På den første del af turen var landskabet præget af
den megen kul der i området. Vi passered flere kulminer, et stort
kulkræftværk og et 96-vogne langt godstog, kun lastet med
kul. Efterhånden som vi kom ind i landet og op i højderne, ændrede
landskabet sig og mindede mere og mere om et nordeuropæisk landskab med
græsklædte enge og bakker og træer der havde tabt deres blade for
vinteren. Vi endte omkring 960 meter over havets overflade i
Armindale, Australiens højest beliggende by. Vi havde hele dagen
oplevede byger, men her i højderne var det blevet så koldt, at
nedbøren faldt som slud, så det føltes helt hjemmeligt. Vi indlogerede
os på et vandrehjem som var indrettet i et tidligere
universitetskollegium. Værelserne var pænt store og for første (og
hidtil eneste) gang mens vi har været i Australien, så vi ægte radiatorer!
Efter at havde set sporten om første etape i Tour de France, begav vi os ud
for at finde lidt at spise. Vi endte på en kinesisk restaurant,
Mandarin. Maden var billlig, smagte rigtig godt og der var masser af
den, og heldigvis blev vi placeret lige ved restaurantens eneste
varmeapparat, for det var som sagt temmeligt koldt.